Danehof Rekken

Danehof er betegnelsen for en middelalderlig rigsforsamling bestående af herremændene og rigets vigtigste gejstlige stormænd, det som man plejer at sammenfatte under betegnelsen aristokratiet. Somme tider deltog også repræsentanter fra samfundets lavere lag. Ordet hof er afledt af det tyske udtryk for gård, og bruges ofte om kongens gård, men det kunne også bruges om et møde med kongen. Ordet betyder altså noget i retning af danskernes møde med kongen.

Forsamlingen spillede en hovedrolle i magtkampene mellem kongemagten og aristokratiet i anden halvdel af 1200-tallet og omkring et århundrede frem. I praksis var det oftest Danehoffet, der valgte kongerne. Det havde lovgivende og dømmende magt samt andre vigtige politiske funktioner.
Selvom Danehoffer efter 1282 i princippet skulle afholdes hvert år, gik der ofte lang tid mellem deres afholdelse. Det var kongen, der indkaldte, og når han ikke havde behov for at få løst større problemer, var det fristende at lade være, fordi Danehofferne var det naturlige sted at formulere opposition mod kongemagten.

Når de blev afholdt, skete det ofte omkring Skt. Hans i Nyborg, hvor man endnu på slottet fremviser den sal, hvor Danehofferne efter sigende skal være blevet afholdt. De kunne dog også afholdes på andre steder og tider. Beslutningerne blev i praksis truffet af de såkaldte ”Rigets Bedste Mænd”, dvs. bisperne, indenlandske hertuger og grever, rigsembedsmænd og særligt fremtrædende herremænd sammen med kongen. Dog var det formentlig en betingelse for beslutningernes gyldighed, at de fik tilslutning fra de øvrige tilstedeværende på Danehoffet.